Velkommen til Ejerforeningen Klosterbakken 8

Munkemøllen er en ejendom med adresse på Klosterbakken 8, 5000 Odense C og er centralt beliggende i Odense lige ved siden af HC Andersen Haven (Eventyrhaven). Ejendommen består af 4 sammenhængende punkthuse og er bygget i en trelænget form, hvor der er en fælles  sydvestvendt gårdhave i midten. Byggeriet er inspireret af og har referencer til de klosterbyggerier, der ligger i området. Under bygningerne er der en toetages parkeringsplads.

Ejendommen indeholder 30 ejerlejligheder i forskellig størrelse fra 94–271 m2 og blev opført af Arkitektgruppen A/S i perioden februar 2015 til september 2016.

 

     

 

Matriklen og arealet rundt om har tilbage i 1100-tallet været hovedsæde for en vandmølle, der blev bygget af 12 benediktinermunke, Knuds brødrene. Disse munke byggede også Sct. Knuds Kloster. Til minde om disse munke er der i gårdhaven opstillet en munk med en sæk over skulderen – skulpturen er udført af Erik Brandt og doneret af Møllerens Fond.

Beboerne er typisk mennesker, der har ønsket om et byliv med mulighed for indkøb, cafe og restaurant besøg i nærområdet, samtidig med rolige omgivelser og nem adgang til naturen i form af såvel Eventyrhaven og den smukke Munkemose langs Odense Å.